Bliver dine øjne blændet af modkørendes lys og lysets refleksion, når du kører bil i mørke? Og har du svært ved at se klart i mørket, efter du er blevet blændet?
Så kan det være et tegn på, at du har brug for kørebriller.
Der findes tre løsninger
1. Få tjekket hos en optiker, om du har den rigtige styrke i dine brilleglas.
2. Har du ikke brug for glas med styrke, så overvej kørebriller med klart glas, som sorterer 1/5 af det blå lys fra, øger kontrasten og nedskalerer modlys uden at svække dit perifere syn.
3. Overvej specialudmålte glas, som både sikrer høj individuel tilpasning af dit brillestel og din styrke.
Ved dårligt nattesyn er det især LED-lygter, der kan genere øjnene. Mange bruger fejlagtigt briller med gule glas, som filtrerer blåt lys fra og dæmper følelsen af blænding, men de gule glas forhindrer også, at du kan se skarpt i mørke. Det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med din optiker finder frem til de helt rette brilleglas for dig.
Det er altid vigtigt, at du har den rette styrke i dine almindelige briller, men oplever du dårligt nattesyn, er det vigtigt for din og andres sikkerhed, at du bruger briller med specialglas,
der er tilpasset til, når du skal køre i mørke.
Der kan være flere årsager til, at du føler dig blændet af modkørende og har svært ved at se i mørke. Din optiker kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad det skyldes, og hvordan problemet kan løses.
Læs mere om nattesyn her